Jagtsæson – kom i god fysisk form inden du skal på jagt

Hjortehan med gevir

Det kan godt kræve en god kondi at gå på jagt. Det gælder i hvert fald visse former for jagt, for eksempel i stærkt kuperet terræn eller på andre måder fysisk krævende terræn. Man kan godt komme til at gå rigtigt mange skridt på sådan en dag med jagt fra tidlig morgen til langt op ad dagen. Og har man lejet en hytte i Sverige for at gå på jagt flere dag i træk kan benene blive tunge på dag to og tre, når man skal op og afsted. 

Jæger skyder med hagl

Lige et par ord om kondition

Ordet kondition er noget vi ofte forbinder med løb, cykling – nå ja, og forpustelse, sidestik og sveddryppende bluse. Rent videnskabeligt handler det om, hvor meget energi kroppen er i stand til at producere gennem forskellige kemiske processer. De processer kræver ilt, som kroppen trækker ud af den atmosfæriske luft, vi trækker ned i lungerne. Når vi foretager noget hårdt fysisk arbejde vil vi forsøge at bringe mere luft ned i lungerne – vi bliver forpustede – og hjertet banker hurtigere for at få blodet hurtigere rundt med ilt og andet til musklerne – pulsen stiger. Jo mere man har vænnet kroppen til at udføre af fysisk arbejde, des mere skal der til for at man bliver forpustet og får forhøjet puls, og des mere kan man præstere også i længden. Det er helt klart en fordel i jagtsæsonen, så din krop er klar til det hårde fysiske arbejde, som der er på vej.

kondiløber

Tips til at komme i form

En høj puls og anstrengt vejrtrækning gør det sværere at sigte ordenligt med geværet, fordi man ikke kan holde kroppen og våbnet i ro. En god måde at forbedre sin kondi på er det klassiske løb, men det kan være hårdt for blandt andet knæene – særligt hvis man slæber rundt på lidt for mange kilo eller bare er tung fordi man er muskuløs på overkroppen. Her kan cykling være en mulighed. Har man mulighed for en tur i svømmehallen for at tage nogle baner er det også en god idé, da det styrker en hel masse muskelstrukturer rundt om i kroppen, ikke mindst ryggen, uden at belaste for voldsomt. Gør det til en vane, og skift meget gerne mellem de forskellige motionsformer for at bevare motivation og opnå størst effekt. Og lad være med at lægge får hårdt ud og få dårlige oplevelser med motion i starten, for så bliver det svært at bevare motivationen.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *